150 g quinoa, skyllet og kogt efter anvisningen på posen, og afkølet
4 gulerødder, skåret i tynde strimler med en kartoffelskræller – eller rives groft
8 radiser, skåret i tynde skiver
1 fennikel, skåret i super tynde skiver
4 avocado, uden skræl og sten, og kødet skæres i tern
4 små spidskålsblade, skåret i tynde strimler
2 håndfulde blandede salatblade, fx babyspinat, feldsalat, rødbedeblade
4 tsk. olivenolie
4 spsk. citronsaft
Kværnet salt og peber
4 spsk. tahin
4 æg, spejlede
4 tsk. hampefrø
Bland quinoa med gulerødder, radiser, fennikel, avocadotern, strimlet kål og salatblade. Dryp med olie og citronsaft og krydr med salt og peber. Fordel salaten i fire portionsskåle og top med en skefuld tahin. Læg et spejlæg i hver skål og drys med hampefrø.