Gulerods-dip

4 spsk. olivenolie
5 gulerødder, halveret på langs en eller to gange afhængigt af tykkelsen
1 rød chili, uden kerner og grofthakket
1 spsk. stødt spidskommen
1 spsk. sesamfrø
1 tsk. salt
3 spsk. tahin
1 spsk. flydende honning
1-2 tsk. citronsaft

 

Kom olien i et ovnfast fad og fordel de halve gulerødder i fadet. Drys med chili, spidskommen, sesamfrø og salt og bland det hele godt rundt.
Sæt fadet i en 180° varm ovn ca. 35 minutter, til gulerødderne er møre. Kom alt fra fadet i en blender og tilsæt tahin, honning og lidt citronsaft. Kør blandingen til en grov, jævn mos, men det skal ikke blive til en puré. Serveres fx til knækbrød eller som humus.