Menopause

Jeg tager udgangspunkt i at overgangsalderen er en naturlig fase i kvinders liv. Noget som din krop sagtens kan håndtere, hvis den får mulighed for det. Med nye kostvaner og mere motion kan du få det bedre og forebygge problemer som hedeture, humørsvingninger, søvnproblemer og tørre slimhinder i vagina.

foto_Squash-and-pumpkins

Her er nogle tips til hvad din kost kan indeholde

  • Fuldkorn, for at få fibre, B-vitaminer, zink og magnesium
  • Bælgfrugter, for at få fibre, vegetabilske proteiner, B-vitaminer og plantestoffer
  • Hørfrø, for deres lignaner, fibre, zink og omega-3 fedtsyrer
  • Græskarkerner, for deres indhold af zink, magnesium og omega-3 og 6 fedtsyrer
  • Fede fisk fordi deres gode proteiner, omega-3 fedtsyrer, D-vitamin og selen
  • Tang for dets høje indhold af mineraler og deres evne til at afgifte kroppen
  • Grønne grønsager, fordi de indeholder kalk og magnesium
  • Kål for at forebygge de hormonfølsomme kræftformer
  • Ruculasalat, julesalat, karse, radise og rødbede fordi de afgifte din krop

Hedeture

  • Begræns kaffe, alkohol, sukker og raffinerede produkter
  • Drik salvie-te to gange om dagen, og hvis du sveder meget om natten, så drik en kop før sengetid
  • Bær og grønsager indeholder de fantastiske plantestoffer flavonoider
  • Motion, meditation og yoga er gode aktiviteter for dig
  • Almindeligt bordsalt kan fremprovokere hedeture
  • Krydret varm mad kan fremprovokere hedeture

Humørsvingninger

  • Undgå fedtfattige kure. De gode fedtstoffer er nødvendige for dine hormoner og neurotransmitterne (signalstoffer) i din hjerne
  • Kom udenfor hver dag og få lys på din pinealkirtel. Den sidder midt i panden og kontrollerer dine rytmer og dit humør
  • B-vitaminer er vigtige for dit humør. Vær sikker på at du får nok fx fra bælgfrugter og fuldkorn. Hvis ikke, kan du supplere med en B-kompleks
  • Magnesium virker beroligende. Magnesium får du fra grønne grønsager, frø, nødder, tang og mørk chokolade
  • Tag Bachs blomsterdråber, fx Mustard, Sclerantus, Walnut og Larch
  • Meditation og yoga virker afslappende på nervesystemet

Søvnproblemer

Måske sover du dårligt eller har svært ved at falde i søvn. Det er vigtigt at du sover i et mørkt værelse, så du kan danne søvnhormonet melatonin om natten.

Her er et par tips til at falde i søvn

  • Drik lun sojamælk med lidt honning før du skal sove
  • Drik kamillete
  • Magnesium er et mineral der beroliger og kan hjælpe dig til at falde i søvn
  • Zenbev er et tilskud af pulveriserede græskarkerner, der også kan virke befordrende på din søvn
  • Et varmt bad før sengetid, hvor vandet er tilsat lavendel som æterisk olie
  • Yoga og meditation giver fred i sindet

Tørre slimhinder i vagina

Faldet i østrogen gør skedevæggen tyndere og blodgennemstrømningen begrænses. Samtidigt mindskes det naturlige ”smøremiddel”.

  • Få masser af gode fedtstoffer i din kost. Fede fisk, hørfrø, græskarkerner, valnødder, pekannødder, mandler, olivenolie og avocado er gode kilder
  • Du kan indføre en E-vitaminkapsel lokalt i vagina
  • Drik nok vand
  • Underlivsøvelser kan øge blodcirkulationen i bækkenregionen