Om mig

Jeg har selv haft brystkræft for seksten år siden og har siden da samlet viden og personlig erfaring om emnet. Min knude kom som et uventet kølleslag og var et wake-up call, der fik mig til at skifte karriere fra kommunalt ansat ergoterapeut til selvstændig ernæringsterapeut. Da jeg fik min diagnose, gik jeg fra at være en rask hustru og mor til Andreas på 7 år til at få en kræftdiagnose; en oplevelse, der ændrede mit liv på få sekunder.

Anne-kontakt-profil-1

Sundhed er noget du spiser…
  • Hvilke vitaminer og mineraler er vigtige for dig
  • Hvordan får du hormoner i balance
  • Hvordan takler du de mest almindelige kvindeproblemer
  • Hvordan forebygger du brystkræft
  • Hvordan får du mere energi

Jeg har specialiseret mig i kvindekroppen, og kvinders helbredsproblemer på de forskellige stadier i livet. Ofte kan helbredsproblemer føres tilbage til en ubalance i kosten – og dermed i kroppen. Som ernæringsterapeut kan jeg fortælle dig, hvordan du via kosten kan genoprette den fine balance, din krop trives bedst med.

Nye kostvaner skal være til at leve med…

Kostændringer behøver ikke vende fuldstændig op og ned på din hverdag for at virke. Jeg arbejder ud fra en overbevisning om, at nye kostvaner skal være til at leve med i det daglige.

En kostomlægning er ikke noget værd, hvis den gør det umuligt at spise sammen med resten af familien, eller hvis madlavningen kommer til at tage unødig meget tid. Derfor får du ingen stive regler eller forbud med hjem, men i stedet konkrete ideer og spændende opgaver, som du kan tage fat på med det samme.