Quinoa

– ligner hirse

Quinoa er et frø i gåsefodsfamilien. Det ligner hirse og har været dyrket i Andelsbjergene i over 5000 år. Inkaerne kaldte quinoa for ”Moderkornet” og betragtede det som helligt. Quinoa er utroligt næringsrigt, det indeholder ca. 20 % protein, bl.a. nogle af de essentielle aminosyrer. Så her har du mulighed for vegetabilske proteiner af høj kvalitet.

Quinoa indeholder B- og E-vitaminer og kalk og magnesium. Quinoa er desuden glutenfri.

quinoa

Quinoa er ikke kun sundt, men det smager også rigtigt godt. Kogt quinoa er let sprød og har en nøddeagtig smag og kan bruges som tilbehør á la løse ris, i supper, til grød, postejer, gryderetter og salater. Du kan få hvid quinoa eller quinotta, der er blandet af røde, sorte og hvide korn.

Den er meget dekorativ til salater!