Det japanske køkken

Det japanske køkken

Tankegangen i japansk mad er minimalistisk, maden er nænsomt og hurtigt tilberedt og altid delikat serveret. 

Japansk mad består hovedsagligt af fisk, grønsager, ris, tofu og edamame-bønner, nudler, grøn te og frugt.

Japanerne får mange grøntsager via kål, broccoli, svampe, forårsløg og pak choy. 

Deres vigtigste kilder til protein er rå fisk (sashimi som er skiver af rå fisk) eller tilberedt fisk, bælgfrugter, marineret tofu, misosuppe og tang. 

Et traditionelt måltid er ofte sammensat af forskellige små retter, hvor smagssammensætningen er vigtig. Når maden indeholder mange smagsnuancer bliver hjernen hurtigere mæt, så der skal mindre mad og færre kalorier til, før man bliver mæt.
I det japanske køkken er der balance mellem sødt og surt, stærkt og mildt, sprødt og blødt.

Maden krydres ofte med hvidløg, ingefær, galangarod, citrongræs og lime – og det fermenterede produkt miso.

 

Shiitake svampen er meget smuk med en lille fløjlsbrun hat, og den kræver næsten ingen tilberedning. Det nemmeste er, at sautere den let og nyde den, som den er, eller spise den sammen med et stykke brød og et pocheret æg. Du kan også bruge den som topping i miosuppe sammen med frisk koriander, kinaradise og tern af tofu.

Shiitake svampe er en god kilde til proteiner, fibre, mineraler og B-vitaminer, og den indeholder aktive stoffer, der fremmer dit immunforsvar og dermed styrker modstandskraften over for virus og bakterier. 

Kinaradise, også kaldet daikon eller japansk ræddike. Denne lange, hvide rodfrugt er lige så vigtig for asiatere, som guleroden er for os. Du kan anvende den til lynstegning i wok, eller du kan rive den på langs på de største huller i et rivejern. Det giver lange strimler, der blandes til en salat sammen med gulerod, lime- og appelsinsaft, solsikkekerner og brøndkarse. 

Wasabi er grøn, meget stærk japansk peberrod. Det laves af roden af japansk peberrod, der knuses og tørres. Wasabi fås enten som pasta på tube eller som pulver på dåse, som du selv kan røre op. Wasabi bruges til sushi, til dressinger, som smag i kartoffelmos eller i fiske- og kødretter.

Tang er en fantastisk ingrediens, der både kan tilføre maden salt og den eftertragtede umami smag. 

Tang indeholder mange gange, ja op til ti gange, flere mineraler end grønsager på landjorden. Især er tang rig på kalk til kroppens knogler og tænder, og jod som kroppen bruger til at danne de hormoner, der regulerer stofskiftet. Desuden indeholder tang B12-vitamin, omega-3 fedtsyrer og proteiner.

Fiberindholdet er højt, ja faktisk højere end i landjordens grønsager. Derfor giver tang en god mæthedsfornemmelse og hjælper med at stabilisere blodsukkeret – og så indeholder tang stort set ingen kalorier. 

Matcha er helt fint grønt te-pulver, som er blevet drukket af japanske munke gennem årtusinder, ligesom matcha bruges ved traditionelle te-ceremonier i Japan. Hvor man med almindelig grøn te drikker et udtræk af tebladene, indtager man med matcha selve tebladene.

Derfor optages al næringen fra bladene. Det siges, at én kop matcha te af god kvalitet ernæringsmæssigt svare til mange kopper almindelig grøn te. Matcha er et glimrende alternativ til kaffe. Matcha indeholder koffein, men er opkvikkende på en mere mild måde, da koffein fra matcha optages over længere tid, så effekten er langsigtet og ikke så voldsom for kroppen.

Matcha er den fyldt med plantetstoffer kaldet catechiner, der virker som antioxidanter, som bl.a. beskytter din hjerne og giver bedre indlæring og hukommelse. Matcha får sin smukke grønne farve fra klorofyl, der hjælper kroppen med at afgifte, virker basisk og øger optagelsen af de mineraler, man indtager sammen med teen.

Matcha kan anvendes til te, pandekager, pistaciebrød, mandel-dadelkugler, i grød eller i en smoothie.

 

GRØN OVERNIGHTGRØD (Fra bogen ’En sund kvindekrop’)

• 150 g havregryn 
• 75 g rosiner
• 30 g græskarkerner
• 25 g solsikkekerner
• 2 tsk matchapulver
• 4½ dl plantemælk
• 2 spsk ahornsirup

 

1. Bland havregryn, rosiner, græskarkerner, solsikkekerner og matcha sammen. 
2. Hæld mælk over, rør rundt og lad det stå i køleskabet natten over. 
3. Næsten morgen tilsættes ahornsirup og eventuelt mere mælk til den ønskede konsistens. 
4. Grøden kan serveres med æblekompot og toppes med friske bær.

 

 

ÆBLEKOMPOT 

• 4 æbler, uden kernehus og i store tern
• 1 dl æblejuice
• 1 tsk revet ingefær
• 1 kanelstang
• ½ tsk allehånde
• ½ tsk nellike

 

1. Kom alle ingredienserne i en gryde og varm forsigtigt op. 
2. Lad det simre i ca. 15 minutter, mens der røres af og til, indtil æblerne er møre.