1

KOKORO

KOKORO

Det japanske ord ’kokoro’ forener hjerte, sind og ånd. I den vestlige kultur har vi en tendens til at adskille disse tre begreber, men det er ikke tilfældet i Østen, hvor man netop sammenfletter dem.  

I Japan er der egentligt tre ord for hjerte. 

Det første er ’shinzou’, som er det fysiske organ, der slår og holder os i live.

Det andet ord ’ha-to’. Det er den slags hjerter, der tegnes og optræder blandt andet til Valentinsdag. 

Det tredje er ’kokoro’. I dette ord er hjerte, sind og sjæl er uløseligt forbundet.

Kokoro er altså ikke kun det anatomiske hjerte, men det harmoniske forhold mellem hjerte, krop, sind, tanker, følelser og ånd.

Den japanske Sōtō zen-præst Shohaku Okumura udtaler om kokoro: ”Oprindeligt henviste kokoro til hjerterytmen, som blev anset for at være det væsentligste organ i livet og kilden til alle aktiviteter. Men nu henviser kokoro til alle menneskelige aktiviteter, der påvirker omverdenen gennem intentioner, følelser og intellekt”.

Hvis du har ’en stærk kokoro’ i Japan, menes det, at du er centreret. Dit forhold til den ydre verden afspejler direkte dit indre væsen, og du signaliserer en tilstand af balance, tilfredshed, følelsesmæssig stabilitet, selvtillid og beredskab.