Gurkemeje er medlem af ingefærfamilien og en del af karry. Gurkemeje indeholder curcumin, som er det pigment, der giver gurkemeje den flotte, gule farve: Curcumin

  • Er et kraftigt antiinflammatorisk stof og en antioxidant
  • Stimulerer dit eget antioxidantforsvar
  • Har i følge Kræftens Bekæmpelse, i forsøg med kræftceller udenfor kroppen vist, at kunne hæmme dannelsen af blodkar i svulster og dermed væksten af dem
  • Hæmmer EGF (epidermal growth factor) receptorer i kræftceller
  • Øger virkningen af p53, det protein der er vigtigt for programmeret celledød
  • Hæmmer vækstfremmende enzymer

 

 

Fem nemme måder med gurkemeje

  • Giv din salatdressing en flot farve og ekstra næring ved at tilsætte den gurkemeje
  • Tilsæt gurkemeje til din æggesalat og pynt med masser af karse
  • Bland fuldkornsris med rosiner, cashewnødder, olivenolie og krydr med gurkemeje og salt og pynt med frisk koriander
  • Bland gurkemeje med linser eller blomkål, det passer perfekt sammen
  • Kom en anelse gurkemeje i din smoothie