Mad der kan minimere risikoen for brystkræft

Mad der kan medvirke til at minimere risikoen for brystkræft

Brystkræft er stadig den kræftform, der rammer flest kvinder, men i løbet af de senere år har forebyggelse, forskning og behandling resulteret i, at langt flere overlever sygdommen.
Når det handler om forebyggelse, spiller kosten en rolle.

 

Her får du en ”Top ti liste” over nogle af de mest nærende og forebyggende fødevarer.

 

Hvidløg

Hvidløg indeholder svovlforbindelser, der stimulerer leveren til at omdanne brugte hormoner, så de kan udskilles. Desuden indeholder hvidløg allicin, der kan mindske vækst af kræftceller i brystvæv. Du får det bedste udbytte, hvis du hakker eller knuser hvidløget og lader det stå i ti minutter. På den måde udvikles de særligt kraftfulde stoffer.

 

Gurkemeje

Gurkemeje har antioxidant egenskaber og beskytter mod celleskader og reducerer desuden inflammation. Det virksomme stof i gurkemeje er curcumin, der giver den flotte gule farve og som stimulerer immunforsvaret. Curcumin syntes at kunne hindre kræftceller i at gro, ved at få dem til at begå selvmord. Spis sort peber sammen med gurkemeje, det øger optageligheden mange, mange gange, ligesom olivenolie også øger optagelsen.

 

Kål og broccoli

Kål indeholder fantastisk virksomme stoffer som sulforafan og indoler. Generelt forebygger kål brystkræft ved at modvirke inflammation, få uønskede celler til at begå selvmord, hæmme deling af kræftceller og påvirke balancen positivt mellem de forskellige østrogener. Du får det bedste udbytte af kålens virksomme stoffer ved at snitte og tygge kålen grundigt.

 

Avocado

Selv om avocadoens kalorier primært kommer fra fedt, så består størstedelen af det sunde monoumættede fedt, bl.a. oliesyren, den samme som er i olivenolie, og som kan beskytte mod brystkræft. Avocado er fyldt med vitaminer, faktisk tolv ud af de tretten vitaminer, man kender, og fiberindholdet er i top med 5 g pr. 100 g. Avocado indeholder flere fytonutrienter, bl.a. carotener og fenoler der alle fungerer som antioxidanter. Avocado indeholder desuden glutathion, som er en meget kraftig antioxidant og som indgår leveres afgiftning både i fase et og i fase to.

 

Blå-lilla bær

Blåbær, brombær, hyldebær og solbær smager alle helt eventyrligt. De får deres smukke farve fra det blå farvepigment antocyanin, som er en kraftig antioxidant, og modvirker derved skader fra frie radikaler og beskytter mod inflammation. Du får også C-vitamin og fibre, når du spiser bær, og plantestofferne quercitin og ellagsyre, der beskytter dine celler mod skader fra frie radikaler. I laboratorieforsøg har man set at de blå-lilla bær kan hæmme brystkræftceller i at dele sig. Bær har lavt indhold af frugtsukker og skaber derfor ikke problemer med dit blodsukker. De smukke røde (jordbær, hindbær) og orange (hyben, havtorn) bær har samme egenskaber.

 

Fibre og især fra rug

Fibre sikre at brugte hormoner og hormonforstyrrende stoffer fragtes ud af kroppen. Rug er især godt, fordi rug indeholder lignaner, fiberlignende stoffer, der omdannes i tyktarmen til enterolacton, som dels er en antioxidant, dels beskytter mod brystkræft.

 

Små fede fisk

Fede fisk er generelt en god kilde til omega-3 fedtsyrer, men vælger du de små fisk som fx sardin, sild og små laks eller ørreder, så undgår du, at fiskene er belastet med tungmetaller eller hormonforstyrrende stoffer som fx dioxin, der netop er en risikofaktor for brystkræft. Omega-3 fedtsyrerne har en udpræget anti-inflammatorisk virkning, og netop inflammation kan være en medvirkende årsag til brystkræft. Desuden får du både A- og D-vitamin, der begge styrker dit immunforsvar.

 

Hørfrø og chiafrø

Begge frø er fyldt med antioxidanter, omega 3 fedtsyrer, proteiner og fibre, sidstnævnte findes som lignaner, som er omtalt under rug, og som man ved forebygger brystkræft. En anden bonus er den særlige slim, som frøene danner, når de kommer i kontakt med vand. Denne slim er nærmest et vidundermiddel for slimhinderne i din tarm og fordøjelse, hvor slimen virker reparerende og opbyggende.

 

Fermenteret mad

I dag ved vi, at fermenteret mad er meget gavnligt for hele fordøjelsessystemet. Fermenteret mad er bl.a. er surkål, sauerkraut og kimchi, som er koreansk sauerkraut. Fermentering betyder at der sættes en gæringsproces i gang, som danner enzymer og mælkesyrerbakterier. Sunde mælkesyrebakterier, som tarmen elsker og som gør fødevarerne nemmere at fordøje. Og netop tarmfloraen er yderst vigtig for at forebygge brystkræft. Ved tarmsystemet sidder ca. 80% af vores immunforsvar. I en ubalanceret tarmflora vil østrogen desuden ikke længere udskilles gennem tarmen, men vil derimod bevæge sig frit rundt og kan dermed genoptages. Du kan selv lavet fermenteret kål ved hjælp af kål, salt og et syltetøjsglas.

 

Grøn te

Grøn te er kendt som en kraftig antioxidant og indeholder mange gavnlige stoffer fx quercetin, B- og C-vitaminer og molybdæn. Sidstnævnte medvirker i leverens omsætning af hormoner, og er derfor vigtig for omsætning og udskillelse af blandt andet østrogener. Grøn te er også rig på stoffet EGCG, som i laboratorieforsøg har vist sig at kunne hæmme vækst af kræftceller, fremme programmeret celledød og hæmme dannelsen af nye blodkar.

 

Andet, der mindsker risikoen for brystkræft:

  • Spis måltider med mange smukke farver, og med mad du kan lide
  • Brug mindst 30 minutter dagligt på fysisk aktivitet
  • Find ro, styrke og næring med meditation, mindfulness, yoga etc.
  • Lad din fordøjelse og lever fungerer optimalt
  • Undgå hormonforstyrrende stoffer

 

 

image_pdfGem som PDFimage_printUdskriv