Mental sundhed

Det er vigtigt, at vores krop fungerer, men det er mindst lige så vigtigt, at vi trives og har det godt. 

Mange lever med højt tempo, mange indtryk, mange krav og høje forventninger. Derfor er åndehuller i hverdagen ikke bare rare, men også nødvendige for vores hjerne og nervesystem. Åndehuller, hvor vi kan være stille, måske fordybe os, være til stede og blive genopladet.

Det travle samfund gør, at vores hjerne er konstant på overarbejde, og hvor vores nervesystem udskiller alt for mange stresshormoner. Det får konsekvenser for vores søvn, immunforsvar og kognitive funktioner som indlæring, fokus og hukommelse.

I dag tales meget om mental sundhed, og TV-lægen Peter Qvortrup Geisling taler både om fysisk, mental og spirituel sundhed, og han udtaler, at den mentale sundhed er nøglen til al sundhed.

Så ud over at forsøge at leve nogenlunde efter de officielle sundhedsråd om kost og motion er det mindst lige så vigtigt at pleje sin mentale, spirituelle og følelsesmæssige sundhed.

Mental sundhed handler ikke om at være glad, i zen eller lykkelig hele tiden. Det er mere en tilstand, hvor man grundlæggende har det godt med sig selv, hvor vi kan håndtere hverdagens udfordringer, og hvor vi kan indgå i sociale relationer på en god måde.

Mental sundhed skal ikke være oplevelsen af konstant lykke. Man kan sagtens være ked af det og stresset og alligevel være mental sund, for i nogle situationer er det en naturlig reaktion at være trist, ked af det eller stresset. Livet kan være svært og besværligt, men er vi mentalt sunde, er vi robuste nok til at håndtere det. 

 

  • Der findes heldigvis en palet af emner, der kan give større mentalt overskud. 
  • Det vigtigste er ’hjernepauser’, hvor skærmen slukkes, og vi er mere til stede i nuet.
  • Gode ideer til hjernepauser kan være meditation, svømning, saunagus – eller en gåtur i naturen uden lyd i ørene, men blot gå og iagttage naturens lyde og detaljer. En pause kan også være havearbejde, strikning eller madlavning – bare det er noget, du har lyst til. 

 

En god søvn

Syv til ni timers søvn hver nat er lige så afgørende for, at vi får energi om dagen som sund kost og motion.

Især den dybe søvn er af stor betydning for vores velvære. Søvnen forbedrer immunforsvaret, styrker hukommelsen og forebygger stress, angst, irritabilitet og dårligt humør.

Hvis du ikke har sovet nok, kan det også ses på din hud. Den bliver tør, kedelig og glansløs, mens en god nats søvn virkelig kan ses. Det er under den dybe søvn, at blodgennemstrømningen øges, kollagen opbygges, og cellerne repareres.

 

Dette fremmer en god nattesøvn:

  • Drop skærmene om aftenen. Det kan være svært at slukke, for Facebook, Instagram og Netflex lokker virkeligt, men hjernen registrerer og reagerer på selv små impulser, som vil være med til at holde dig vågen i stedet for at indstille sig på, at det er tid til at falde til ro.
  • Sov i et mørkt, køligt og stille soveværelse. 
  • Få motion i løbet af dagen, så kroppen er godt brugt om aftenen.
  • Gå ned i tempo i løbet af aftenen. Slap af med beroligende musik, læsning eller meditation. 
  • Hold igen med rygning, alkohol og koffeinholdige drikke, da det kan forstyrre søvnen. 
  • Vær mæt, men ikke overmæt når du går i seng. Et stabilt blodsukker giver en roligere søvn.
  • Mad der giver en bedre søvn: havregryn, banan, mandler, græskarkerner og valnødder 

 

Skovbadning 

Udtrykket ’skovbadning’ stammer fra Japan. Her hedder det shinrin-yoku og er et udtryk for den helende virkning, der er ved at opholde sig i naturen.

Når du tilbringer tid i naturen, vil du opleve den gennem dine sanser, og det vil føre både fysisk og mental afspænding med sig.

Regelmæssige gåture aflaster hjertet, sænker blodtrykket og niveauet af stresshormoner falder. På sigt vil der indfinde sig en meditativ stemning, hvor hovedet tømmes for tanker, og roen falder på.

Sug naturens omgivelserne til dig og vær til stede her og nu. Vær stille, så du kan lytte til din krop og dine tanker.

En lille tankevækker: Søren Kierkegaard betragtede gåture som afgørende for mental sundhed og filosofisk tænkning. Han skrev: ”man kan gå fra enhver sygdom” og fandt sine bedste tanker undervejs. 

 

Fodbad

Et fodbad flytter opmærksomheden væk fra hovedet og ned i fødderne. Der opstår en følelse af grounding og velvære forplanter sig i hele kroppen.

Det varme vand virker afspændende, og varmen i fødderne øger blodgennemstrømningen.

Fyld en balje med meget varmt vand – lad vandet nå op midt på skinnebenet. Tilsæt en skefuld salt til vandet, eller eventuelt epomsalt, der fremmer afslapning og blødgør huden.

Lad fødderne blive i vandet ca. 15 minutter, før fødderne forkæles med en lækker fodcreme. 

 

Opskrift fra min kommende bog ’Spis i farver’, der udkommer august 2026.
 

Nem hytteostpizza med rejer og grønt

  • Bund
  • 175 g hytteost
  • 2 æg
  • 60 g hvedemel
  • 30 g babyspinat, grofthakket 
  • salt og peber

 

Fyld:

  • 3-4 spsk flødeost naturel
  • saft af ¼ citron
  • ca. 10 tynde asparges
  • 1-2 små snackpeber, skåret i tynde strimler
  • ca. 6 champignon, halverede 
  • 100-125 g rejer
  • 100 g mozzarellaost, revet 

 

  1. Bland ingredienserne til bunden sammen. Tag en bageplade med bagepapir og tegn en cirkel med en diameter på 24 cm. Fordel blandingen indenfor cirklen i et jævnt lag. Sæt pladen i en 190° varm ovn i 20 minutter.
  2. Tag pladen ud og lad bunden hvile i 5 minutter, mens den stadig er på pladen. 
  3. Rør flødeosten med citronsaft og smør blandingen ud på bunden.
  4. Fordel halvdelen af den revne ost på bunden. Fordel fyldet på bunden, dernæst resten mozzarellaen og sæt pizzaen i ovnen yderligere 15 minutter.

 

 

image_pdfGem som PDFimage_printUdskriv