Rødbeder er fyldt med fytostoffer

Rødbeder er fyldt med fytostoffer, de såkaldte farvepigmenter betacyanin, der giver rødbeden dens flotte farve. Betacyanin giver dig kraftig antioxidant-beskyttelse og gør dig frisk. Du bliver frisk fordi, betacyanin hjælper din lever med at afgifte og gør dit immunsystem stærkere. Og så er rødbeder lav på kalorier, men rig på fibre og er en potent methyldoner som din lever skal bruge.

Rødbeden indeholder svovlforbindelser, der har evnen til at binde giftstoffer til sig.

 

 

Du kan spise rødbeder rå eller bage eller koge dem. Rødbede smager bedst, hvis du blander den fx med kapers, balsamicoeddike, peberrod eller andre kraftige smage.

 

Syv seje måder med rødbede:

  • Server rødbede med kogte æg, tynde skiver af rødløg og en balsamicodressing
  • Bland kogte rødbeder med appelsinfileter, appelsinskal, friskrevet ingefær og en anelse honning
  • Bland bagte rødbeder med rucolasalat og en dressing af finthakket skalotteløg, olivenolie, friskrevet ingefær, og saft af citron og grapefrugt
  • Fordel tynde rødbedeskiver på et fad og hæld en dressing af balsamicoeddike, olivenolie, salt og peber over. Læg rødbedesalatblade på og drys med purløg, tørristede græskarkerner og lidt gedeost
  • Nyd et glas friskpresset saft af rødbede, gulerod og æble
  • Riv rå rødbede og bland det med kapers, peberrod, rucolasalat og din ynglingsdressing
  • Bland rødbede med valnødder, hakket bredbladet persille og en dressing af eddike, dijonsennep, olivenolie, en anelse honning, salt og peber