Lad kroppen få det bedste brændstof og de bedst tænkelige råvarer. Ofte er det små ting, der skal ændres for at give kroppen den optimale næring. Her følger nogle ganske enkle tips.
Hver frugt eller grøntsag har sin egen kombination af vitaminer, mineraler og plantestoffer. For at du kan få så mange forskellige næringsstoffer som muligt, er det rigtigt godt at vælge mange forskelligt farvede frugter og grøntsager. Fx indeholder de orange (gulerødder eller sød kartoffel) generelt mere betakarotin. Grønne grøntsager indeholder mere klorofyl, kalk og magnesium, og de røde indeholder meget lykopen, det stof, der netop gør at tomater er røde.
Alle naturlige farvestoffer virker som antioxidanter og modvirker inflammation, og så ser det smukt ud på din tallerken.
I salatskålen kan der kommes de skønneste og smukkeste salater og grønsager – og salaten kan gøres mere fyldig og mere mættende med kylling, korn, bønner eller fisk. Kom en lækker olie-eddike dressing over, så får du nogle af de livsvigtige umættede fedtstoffer.
Du kan drysse salaten med nødder, mandler, sesamfrø eller græskarkerner, det giver både gode proteiner, fedtstoffer, mineraler og en dejlig smag.
Mandler får en meget lækker smag, hvis de bages i ovnen ved 150° i ca. 20 minutter.
Krydderurter og krydderier giver smag, duft og farve til din mad, og næringsstoffer til din krop.
Timian er antibakteriel og god ved ondt i halsen, karse og brøndkarse hjælper leveren med at afgifte, mynte er desinficerende og slimløsende, og persille er rig på A- og C-vitamin, kalk og jern.
Brug krydderurter til pesto, i salatskålen, i farsretter eller som pynt på smørrebrød.
Syrnede mælkeprodukter er venlige ved din fordøjelse, fordi de indeholder sunde mælkesyrebakterier, som netop er mad til de gode tarmbakterier.
Brug produkterne om morgenen, eller til dip – eller til desserter, hvor de kan røres med vaniljekorn og lidt ahornsirup.
Fuldkorn mætter godt og sunde for fordøjelsen. Desuden kan de binde toksiner og brugte hormoner og tage dem ud af kroppen. Når du spiser fuldkorn, får du hele kornet med dvs. både skaldele, kim og frøhvide. Især B-vitaminer sidder i skallen på kornet.
Fibre fra fuldkorn er med til at sænke kolesteroltallet. Fibrene binder kolesterol til sig og transporterer det ud af kroppen og nedsætter risikoen for kolesterolaflejringer.
Havre indeholder i rig mængde de hjertevenlige fibre, der kaldes betaglukaner. Ved at spise havregryn kan du påvirke dit kolesteroltal i en sundere retning.
Hvis du ikke tåler gluten, kan du alligevel godt få fuldkorn ved fx at spise quinoa, upolerede ris, vilde ris hirse eller glutenfri havregryn.
Fibre findes i korn, men mange også i bær, grønsager, nødder og bælgfrugter.
Vand er livsvigtigt og livgivende, og din krop består af cirka 70 procent vand. Vand bringer næringsstoffer rundt i din krop, renser den for affaldsstoffer og forebygger forstoppelse. Mangler du væske, får du tørre læber, mørk urin og hovedpine, du bliver forstoppet, og du bliver svimmel, når du rejser dig.
Er du tørstig, betyder det, at kroppen allerede er dehydreret. Det er bedst at drikke mellem måltiderne og bedst kun at drikke et til to glas til maden, da mere vil fortynde fordøjelsesvæskerne.
Spinatsalat med svampe (fra min bog ”En sund kvindekrop”)
1. Varm olie på en pande og sauter hvidløgene nogle minutter, til de er bløde, men ikke har taget farve.
2. Tilsæt shiitakesvampe og lad dem sautere med nogle minutter.
3. Tilsæt tomaterne, krydr med salt og peber og lad det simre i ca. 5 minutter, til svampene er bløde.
4. Vend babyspinat i og lad den lige falde sammen.
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
cookielawinfo-checbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
cookielawinfo-checbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
cookielawinfo-checbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |